La technologie du rendement
Les algorithmes d'Uber réécrivent les conditions de travail, estime l'ethnographe technologique Alex Rosenblat. Mais la question est de savoir si la société d'application ne profite pas seulement des conditions existantes.
Publié: 2019-02-01
L'une de mes premières - et dernières - expériences avec Uber a été une balade nocturne à travers Mexico. Tout à coup, nous tous sur le siège arrière avons rugi dans le toit de la voiture, et le plus grand de mes amis a dû par la suite porter un collier de cou pendant des semaines. Le conducteur avait ignoré l'un des innombrables bosses de la route qui, combinées à des trous de tremblement de terre non préparés sur les routes, forçaient le trafic dans ce mégaoctet à alternativement accélérer et ralentir dur.
Le conducteur était apparemment complètement sans formation mais conduisait une nouvelle voiture surdimensionnée brillante et blanche brillante. Outre «putain de fou», je me souviens avoir pensé au conducteur: «Si vous pouvez vous permettre une telle voiture, pourquoi diable conduisez-vous Uber? La réponse est probablement - je sais maintenant, après avoir lu Uberland. Comment les algorithmes réécrivent les règles de travail - qu'il avait loué la voiture de la société d'application à un prix hors de prix. Peut-être qu'il n'était même pas sans formation du tout, mais avait été attiré par les messages encourageants / accueillants / menaçants de l'application pour continuer à fonctionner, même s'il était trop fatigué.
Avec l'algorithme comme outil de gestion, Uber a pris le rôle d'exploiteur sans visage à un nouveau niveau.
«ÊTES-VOUS SÛR QUE VOUS VOULEZ VOUS HORS LIGNE? La demande est très élevée dans votre région. Gagnez plus d'argent, ne vous arrêtez pas maintenant!
Personne n'est travailleur, tout le monde est client
L'ethnographe technologique Alex Rosenblat a cartographié les pratiques d'Uber en Amérique du Nord au cours des quatre dernières années et rassemblé ses observations dans le livre Uberland. Elle a interviewé des centaines de conducteurs, suivi leurs forums en ligne auto-organisés et tenté de mieux comprendre la logique interne du phénomène Uber de la Silicon Valley, qui ne laissera personne entrer dans leur siège sans signer un soi-disant accord de non-divulgation, ce qui limite évidemment connaissance publique du fonctionnement de l'entreprise.
Selon Rosenblatt, Uber, avec son modèle d'affaires algorithmique, réécrit les termes mêmes de la façon dont le travail est effectué et évalué.
«En af de fascinerende aspekter ved Ubers tilgang er, at ifølge virksomheden er chaufførerne slet ikke arbejdere – de er ‘forbrugere’ af Ubers teknologitjeneste, præcis som passagererne er,» skriver Rosenblat. Det er ganske vist en nyskabelse, i hvert fald i så udtalt en form. Og den nyskabelse har vidtrækkende konsekvenser: Uber-chaufførerne (der i Uber-lingo kaldes ‘partnerchauffører’) er i de fleste kontekster ikke dækket af arbejdsmarkedslovgivning, og det eneste sted, de kan gå hen med deres krav og klager, hvis de for eksempel er blevet snydt for betaling for en tur eller har oplevet chikane fra en kunde, er Ubers kundeservice, der primært består af chatbots og tilfældige callcenteransatte.
Kører galskaben lidt længere ud
Jeg har aldrig brugt Uber i Norden, hvor virksomheden med rette har været udsat for fagforeningsblokader. Men i mange lande, heriblandt Mexico, giver den form for ‘socialt ansvarlig forbrugerisme’ ikke mening – arbejdsvilkårene for Uber-chauffører er hverken værre eller bedre end for folk flest, hvilket siger mere om et grundlæggende råt arbejdsmarked end om Uber.
Rosenblat dokumenterer, hvordan Uber på den ene side tilbyder en – i hvert fald midlertidigt – attraktiv indkomstmulighed, og på den anden side etablerer en økonomi, der er urimelig (og farlig) for både chauffører og passagerer gennem forskellige snedige tricks forklædt som objektiv teknologistyring. Men ret beset gør det ikke den store forskel, at udbytningen af og ligegyldigheden overfor både arbejdere og forbrugere foregår via en app. Uber har blot taget de eksisterende betingelser for, hvordan arbejde og infrastruktur – fysisk såvel som social – er organiseret, og kørt galskaben en tand længere ud.
Uber etablerer en økonomi, der er urimelig (og farlig) for både chauffører og passagerer.
Indirekte handler store dele af Uberland da også om, hvilke former for arbejde, Uber-chaufførerne har valgt fra, fordi Uber-kørsel trods alt fremstår mere løfterigt end det fabriksarbejde, lagerarbejde eller servicearbejde, de kommer fra – og om hvilke former for arbejde, Uber-chaufførerne ikke (længere) har adgang til på grund af strukturel diskrimination, ulighed og økonomisk omstrukturering i kølvandet på 2008-børskrakket.
Fremkaldervæske
Rosenblat argumenterer imidlertid ikke overbevisende for, hvordan Uber decideret omskriver betingelserne for arbejde. Det skyldes muligvis, at hun – af uvisse årsager – har fravalgt et arbejderhistorisk perspektiv. Det havde ellers netop kunne styrke analysen betragteligt og gjort det muligt at vise præcis hvordan forholdene i Uberland på én gang er særlige og helt almindelige under kapitalisme:
Uber-chaufførerne har ikke indsigt i, hvor meget af det, passageren betaler, som Uber skraber til sig – med andre ord hvor meget merværdi, de skaber for virksomheden; Uber-chaufførerne oplever, at drikkepenge bliver forvandlet til servicetillæg, som virksomheden beholder – et udbredt problem inden for servicebranchen; Uber-chauffører er underlagt uigennemskuelige systemer, som henholdsvis straffer og opmuntrer bestemte former for adfærd uden garanti for, at udvisning af ‘ønsket’ adfærd faktisk bliver belønnet – et fænomen, som er velkendt inden for alt fra fabriksarbejde over universitetsarbejde til kontorarbejde; Uber-chauffører betales per gennemført kørsel af en passager, men ikke for ventetid eller spildtid (heller ikke selvom det skyldes, at de har fulgt appens forslag), og det er Uber, der udstikker taksterne, mens chaufførernes kollektive forhandlingsret er stærkt begrænset – hvilket på forskellig vis er et vilkår for flertallet af såkaldt atypiske arbejdere lige fra industrial outworkers til journalistiske freelancere.
I det lys har Uber ikke omskrevet betingelserne for arbejde, men snarere tydeliggjort dem og med algoritmen som styringsredskab taget den ansigtsløse udbytterrolle til et nyt niveau. Dermed kan observationerne i bogen Uberland anvendes som en slags fremkaldervæske for et billede af vor tids økonomiske indretning.
